Tilskud til energirenovering af stuehuse
Ansøgningsperioden starter engang i første kvartal 2021, og tilskuddet gives efter først til mølle princippet.
Du kan få tilskud til følgende energioptimeringer:
Optimering af husets skal, også kaldet klimaskærmen
- Udvendig isolering af ydervæg for massiv ydervæg og let ydervæg. Gælder Ikke hulmur og kælderydervæg.
- Efterisolering af tag og loft, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag
- Isolering af terrændæk
- Udvendig isolering af sokkel ved terrændæk
- Udskiftning af facadevinduer
- Udskiftning af yderdøre med en glasandel på minimum 70 %
- Udskiftning af ovenlysvinduer
- Montering af forsatsramme eller koblet ramme på eksisterende eller nyt vindue med 1 lag glas
Skift af varmetype
- Konvertering til luft-til-væske varmepumpe
- Konvertering til jord-til-væske varmepumpe
Optimering af boligens drift
- Etablering af balanceret mekanisk ventilation med varmegenindvinding med varmeveksler
- Varmegenindvinding fra afkastluften ved udsugning via varmepumpe
- Konvertering til vandbåren rumvarmeanlæg
Krav til tilskuddet:
- Der skal til ansøgning vedlægges en energimærkning der er max 6 mdr. gammel (undtaget er udskiftning af varmetype)
- Arbejdet skal udføres af håndværker
- Oplysning af modtaget de minimis støtte i 2020, 2019 og 2018
- Du må først igangsætte projekt efter du har søgt om tilskud
- Udbetalingsanmodning skal sendes seneste 30 dage efter projekt er afsluttet
Hvis du gerne vil vide mere kan du gå ind på www.sparenergi.dk/forbruger/boligen/tilskud
Ansøgningen skulle være udformet, så du selv kan lave ansøgningen.