En markplan og gødningsplan er ikke ”bare en plan” over dine marker og gødningsforbrug. En markplan og gødningsplan fra planteavlskonsulenterne hos Landbo Limfjord indeholder blandt andet:
Hvorfor lave markplaner og gødningsplaner?
- Markplan for indeværende år
- Efterafgrødeplan til opfyldes af lovpligtige krav
- Oversigtskort over dine arealer
- Udsædsplan, helt ned til sortsvalg til den enkelte mark
- Gødningsplan, både for husdyrs- og handelsgødning
- Sprøjteplaner og journaler til lovpligtig journalisering
- Indkøbslister over udsæd, gødninger og planteværn
- Produktionsoversigt
- Og meget mere…
Med en god markplan i ryggen, kan du nemmere navigere rundt i regler om afgrødekrav, miljøfokusområder (MFO) og alle de forskellige typer af efterafgrøder der er på din landbrugsvirksomhed, herunder pligtige- og husdyrsefterafgrøder, samt pligtige målrettede og de frivillige ordninger. Med flere regler og højere krav om efterafgrøder, er nødvendigheden for en god plan kun blevet højere, da fejl og mangler kan koste både kvotetræk i kvælstofkvoten, men også nedsat EU støtte.
Sammen med din mark- og gødningsplan fra Landbo Limfjord, får du en traktorbog. Dette er en folder med de mest essentielle udskrifter fra planen, som du kan have liggende i traktoren (eller maskinhuset) til brug i den daglige drift i marken og til journal føring af planteværn – hvis ikke du bruger FarmTracking til dette.
Gødningsplaner
I gødningsplanen er det ikke alene handelsgødningen der skal optimeres, men også husdyrgødning, biogasgylle og evt. andre organiske gødninger, som slam, halm-aske eller andre næringsstofholdige restprodukter fra industrien. I gødningsplanlægningen skal der tages højde for kvælstofkvoten, fosforlofter og områder med reduceret fosforloft.
Under alle omstændigheder, er det vigtigt, at man planlægger sit gødningsforbrug og optimerer gødningsplanen, så kvoten bruges optimalt. Ved at bruge næringsstofferne optimalt fås størst udbytte, og det vil være til fordel for både økonomi og miljø.
Vækstregulering reduceres betydeligt
En anden vigtig fordel ved en god gødningsplan er, at behovet for vækstregulering reduceres betydeligt. Ved en rettidige gødningstildelingen kan væksten af afgrøden styres gennem sæsonen og en bedre styrke i afgrøden opnås.
Kvotesystemet regulerer
I Danmark er gødskning reguleret af et kvotesystem som regulerer, hvor meget gødning der må bruges på den enkelte virksomhed. Gødningskvoten fastsættes som udgangspunkt efter hvilken jordtype jorden har, hvilken afgrøder der dyrkes på arealerne og hvor i landet arealerne er beliggende.
I nogle tilfælde er det muligt, at få en større kvote. Det gælder f.eks., hvis man braklægger arealer, køber efterafgrøder fra en anden virksomhed, eller hvis man kan dokumentere, at man sædvanligvis har højere udbytter end normalt på jordtypen.

Lad planteavlskonsulenterne fra Landbo Limfjord lave din markplan, gødningsplan og sprøjteplan. Den vil give dig et overblik over dine marker, anbefalinger til udsæd, sprøjteplaner, husdyr- og handelsgødning m.m. Du får det hele samlet, så det er overskueligt og nemt at gå til.
Hvorfor laves en gødningsplan?
Formålet for os med at lave en gødningsplan til dig er, at udregne din kvælstofkvote, dit fosforbehov og dit areal med pligtige efterafgrøder. Din gødningsplan skal derfor indeholde, hvilke marker og afgrøder du planlægger at dyrke i sæsonen.
Ud fra gødningsplanen beregnes der en kvote for, hvor meget kvælstof du må tildele dine marker. Dette er din kvælstofkvote.
For at beregne kvoten skal du bruge:
- De afgrøder (mark, areal, afgrøde), du har planlagt at så
- Afgrødernes kvælstofnorm
- Hvilke afgrøder, du har dyrket sidste år (forfrugt)
- Jordbundstype
- Efterafgrøder
- Kvælstofprognosen
En gødningsplan skal sikre, at jordbrugeren ikke kommer til at bruge mere kvælstof end det tilladte, så vi undgår øget udvaskning til vandmiljøet.
Den gode efterafgrødeplan
Efterafgrøderne er en stor del af de flestes markplan, især med de nye krav om 30,2% efterafgrøder i kystvands op lande til Limfjorden, hvor hovedparten af Landbo Limfjord kunder er beliggende. Kravet bringer næste alle bedrifter over 40% krav, og mange helt op imod 50% af efterafgrødegrundarealet, som skal løses gennem planlægning om brak, mellem- og efterafgrøder. For at kunne håndtere så store krav, skal planlægningen være i topform. Kontakt vores planteavlskonsulenter i dag og få råd og vejledning omkring håndtering på netop din bedrift.
