De seneste år har ordet bæredygtighed floreret og været nævnt i nærmest alle medier. Mange mener, at bæredygtighed vil diktere vores måde at leve på i fremtiden.
Fremtiden tilhører de bæredygtige
Forbrugerne efterspørger varer de har tillid til, en tillid til at man ved køb bidrager til en mere bæredygtig fremtid. Man kan vist roligt sige, at bæredygtighed ikke er en døgnflue men en megatrend, som landbrugsvirksomhederne skal tage seriøst. Det skal indarbejdes på alle niveauer i organisationen, både strategiske, taktiske, operationelle og udførende niveau.
Det er vigtigt at få indarbejdet det i din strategi, fordi det kan styrke din landbrugsvirksomheds fremtidige konkurrenceevne.
Klima og bæredygtighed kan være rigtig mange ting. Hos Landbo Limfjord kalder vi Klima og bæredygtighed for “Grøn fornuft”. Det handler nemlig om at bruge sin sunde fornuft og kigge på, hvad man i forvejen gør i sin dagligdag. Mange gør rigtig meget i forvejen, og det vil vi gerne sætte fokus på.

Bæredygtighed handler om at skabe ligevægt, at tænke ordentlighed og ansvarlighed i sine beslutninger
Hvordan definerer vi bæredygtighed?
Bæredygtighed kan illustreres som én trebenet taburet. – Hvis du saver et ben af, forskyder du vægten og mister balancen.
Derfor hviler en bæredygtig virksomhed på tre ben, også kaldt de tre bundlinjer, de økonomiske, sociale og miljømæssige.
Det handler om at skabe ligevægt. Men er der en af de tre bundlinjer, som er vigtigere end de andre i en landbrugsvirksomhed?
Bundlinjerne støtter selvfølgelig hinanden, men på den korte bane er likviditet og rentabilitet, altafgørende for at virksomheden kan udvikle sig på de to andre bundlinjer.
Hvis man arbejder efter en balance imellem de tre bundlinjer, styrker man samtidig virksomhedens fremtidige position i markedet.
Hvis virksomheden kun prioriterer den økonomiske bundlinje, uden at tage hensyn til den sociale og miljømæssige bundlinje kan det skade virksomheden på den lange bane, og betyde forringet konkurrenceevne, og manglende licence to produce.
Det kan i øjeblikket ses på f.eks. de virksomheder som ikke har formået at udvikle deres sociale bundlinje, og nu mangler kvalificeret arbejdskraft.

Bæredygtig strategiudvikling
Vi ønsker at gøre dig bevidst om alt det, du gør i dag, som lever op til den bæredygtige dagsorden. Der er potentiale og udfordringer i den bæredygtige dagsorden for netop din landbrugsvirksomhed. Derfor vil vi gerne tale med dig om en bæredygtig strategiudvikling. Du kan nemlig ikke kun forholde dig til den økonomiske situation, du er nødt til at forholde dig til den sociale og miljømæssige situation, så du får en 3-benet taburet, der er god at sidde på.
For at sikre dig størst muligt udbytte vil Landbo Limfjord være behjælpelig igennem hele processen med kvalificeret sparring og rådgivning.

Læs vores kunders grønne og fornuftige cases fra det virkelige landbrugsliv

Oksekød i Maserati-klassen
Wagyu oksekød – ekstrem slowfood i luksusklassen fra miljøvenligt drevet landbrug

75 guldfisk sparer landmand for mindst 50 m3 vand pr. år
Landmand gemmer guld i køernes drikkekar
