Hvorfor lave jordprøver?
Hvordan sikrer du dig det optimale dyrkningspotentiale på din jord? Det begynder med at du kender din jord fuldt ud. Det gælder også jordbundstallene. Marken kan være gødsket helt efter planen, men jordens reaktionstal er vigtig for, om næringsstofferne i jorden kan optages i afgrøden. Med udtagning af jordprøver får du vished om jordens renhed på din jord.
Jordprøver kan være afgørende for, hvordan udbyttet af marken bliver. Du kan formentlig spare penge på kalk, da jordens behov for kalk ikke er det samme over hele marken.
Hvem udtager jordprøverne?
I forbindelse med planteavlsrådgivningen, bruger planteavlskonsulenterne fra Landbo Limfjord forskellige typer af analyser. I nogle tilfælde er det landmanden som udtager prøven og afleverer ved Landbo Limfjord, som så står for at analysere og tolke resultaterne. I andre tilfælde, er det planteavlskonsulenten der selv udtager prøverne.