Fjordland Kongres: 7. feb. 2023 - Se mere her
NyhederArrangementerOm osMedarbejdereKarriereKontakt

Arv i successionsrækkefølge

Hvad er nu det?

Bag disse kryptiske begreber gemmer der sig faktisk nogle muligheder, der er interessante for mange.

Arveloven giver mulighed for, at man ved testamente indsætter en arving til at arve i første række, og samtidig bestemmer, hvad der skal ske med arven, når den første arving dør.

Et eksempel: En far efterlader sig en datter. Faren kan ved testamente bestemme, at datteren skal arve ham, når faren dør, og at datterens børn derefter skal arve farens efterladte midler, når hun dør.

Uden brug af successionsrækkefølge, ville mindst halvdelen af midlerne fra faren gå til datterens ægtefælle.

Successionsrækkefølge, kombineret med en særejeklausul kan således f. eks. være en interessant løsning, hvis datterens ægtefælle er insolvent, og man ønsker at styre arven uden om ham.

Det kan også være en måde at sikre, at en ejendom bliver i familiens eje.
Rådgivningsmøde om successionsrækkefølge3 rådgiverer klar til at hjælpe med successionsrækkefølge

Kun friarv

Arveloven giver kun mulighed for at bestemme successionsrækkefølge for friarven, dvs. det, der ikke er tvangsarv. Tvangsarvinger er livsarvinger og ægtefælle. Tvangsarven udgør 25% eller maks. 1.290.000 (2019) pr. arving.

Ikke flere ufødte

Ved testamente kan arv eller legat ikke tillægges flere, ved testators død, ufødte personer efter hinanden. Det er altså kun muligt, at indsætte ufødte personer i ét lag.

Boafgift

Der skal betales boafgift i hvert led. I eksemplet ovenfor, skal der betales boafgift med 15% ved datterens arv og igen med 15%, når datteren dør, og hendes børn skal arve. Det er desværre uafklaret i praksis, hvordan boafgiften beregnes, hvis arvingen i anden række ikke er livsarving til arvingen i anden række.

Konklusion

Arv i successionsrækkefølge er et godt værktøj til den arvelader, der af forskellige grunde ønsker, at have større kontrol med de efterladte midler. Hvis du ønsker at høre mere om dette, er du velkommen til at kontakte juristerne hos Fjordland.
Henrik Aavild
Kontakt en jurist hos Fjordland, hvis du er interesseret i at høre mere om arv i successionsrækkefølge.

HENRIK AAVILD

Jurist
Direkte: 9615 3052
E-mail: haa@fjordland.dk
KONTAKT OS NU

Eksperter i landbrugsrådgivning

Vi giver dig 360° rådgivning. Du får det hele under det samme tag – og det er noget, vi ser som en stor styrke.
FÅ RÅDGIVNING NU
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram