Skal du sælge eller købe landbrug?
Det er en stor beslutning, at købe eller sælge en landbrugsejendom, da der ofte er tale om meget store værdier. Landbo Limfjords jurister har meget stor erfaring med rådgivning under en landbrugshandel. Det er vigtigt for både køber og sælger, at så mange oplysninger som muligt kommer frem i forbindelse med handelen for at undgå, at der bliver uenighed mellem parterne.
Vi hjælper med papirarbejdet i din landbrugshandel
Hvis køber og sælger selv har fundet hinanden, kan vi hjælpe med udarbejdelse af overdragelsesaftale, refusionsopgørelse og tinglysning. Vi sørger for, at alle relevante oplysninger bliver indhentet i forbindelse med handelen, og at køber og sælger bliver gjort opmærksom på de forhold, som giver anledning til nærmere overvejelser eller drøftelser.
Hvis ejendommen er til salg ved en ejendomsmægler, kan vi hjælpe med rådgivning samt tinglysning af skøde og udarbejdelse af refusionsopgørelse.