Arbejdstid
Du skal være opmærksom på, at dine medarbejderes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer over en periode på fire måneder. Medarbejderen skal derudover, have en samlet hvileperiode på mindst 11 timer indenfor hver 24 timers periode og indenfor hvert 7 døgn have et ugentlig fridøgn.
Der er dit ansvar som arbejdsgiver, at arbejdstiden overholdes.
Vi anbefaler, at du får en månedlig opgørelse over overarbejdstimer fra alle dine medarbejdere, så der ikke senere kan komme bevismæssig tvivl om, hvor mange timer medarbejderne rent faktisk har arbejdet.
Medarbejderbolig
I forbindelse med ansættelse af en medarbejder sker det, at medarbejderen samtidig får lov til at leje en bolig/værelse ved arbejdsgiveren
Det kan være et værelse i forbindelse med et hus, som medarbejderen deler med andre medarbejdere eller det kan være en selvstændig bolig.
Det anbefales, at der tages højde for, at der samtidig med ansættelseskontrakten laves en boligkontrakt, som knytter sig til hinanden. Ved at gøre dette, sker opsigelsen af lejemålet samtidig med ansættelsesforholdets ophør.
Såfremt de to kontrakter ikke relateres til hinanden, eller slet ikke udarbejdes, træder Leje-lovens almindelige regler i kraft, hvilket vil besværliggøre processen, såfremt en medarbej-der opsiges, og man tillige ønsker, at medarbejderen fraflytter.
Iht. Lejelovens regler kan lejemålet opsiges med 3 måneders varsel af medarbejderen, så-fremt medarbejderen ønsker at bo et andet sted, men fortsætte arbejdet. Fra udlejers side er der i princippet uopsigelighed.
Ifm. udarbejdelse af boligkontrakten skal der tages stilling til, om huslejen kan være en del af lønnen eller om huslejen skal beskattes ved siden af. Dette gælder også med forbrug. Oftest er huslejen ikke en del af lønnen.
Alle boliger som indgår som en del af lønnen skal være angivet på lønsedlen. Hvis boligen ikke er angivet på lønsedlen, vil arbejdsgiver kunne straffes med bøde. Boligen skal fastsættes til markedslejen, dvs. lejens størrelse skal være den samme som man ville kræve, hvis det var en almindelig lejer der boede i boligen.
Vi er gerne behjælpelige med at afklare, hvilken metode, der er den bedste netop for dig og din virksomhed, samt udarbejdelse af boligkontrakten.