Succes med elever
Forberedelse, opmærksomhed og regelmæssige opfølgningssamtaler er nøglen til succes med elever i din landbrugsvirksomhed.
Mere end 1 gevinst
Der er mere end én gevinst at hente for dig, hvis du arbejder systematisk med elevoplæring.
- Du får hurtigt gjort dine elever dygtige til det landbrugsmæssige og kan nyde gavn af det
- Samtidig kan du gå hen og blive en populær arbejdsgiver, der jævnligt får forespørgsler om elevplads
”Det spørges” nemlig blandt de unge, hvor der er ordnede forhold, styr på tingene, mulighed for at lære noget – ja, i det hele taget rart at være.
Og hvem vil ikke gerne være en efterspurgt arbejdsgiver?
Brug praktikpladserklæringen aktivt
Du har god hjælp til systematik i arbejdet med elever, når du gør aktivt brug af f.eks. uddannelsesplanen og skemaerne til ”Praktikpladserklæring”. Du skal alligevel sammen med din elev udfylde en praktikerklæring ved afslutningen af en praktikperiode forud for en skoleperiode og ved afslutningen af uddannelsen ……
Men hvorfor vente ?
Men hvorfor vente og gøre det, fordi det skal man jo ?
Afhold i stedet jævnligt små møder med din elev og brug skemaet aktivt til at sikre, at din elev får lært det, han eller hun skal lære. Det giver dig anledning til både at rose din elev og tale om de punkter, der endnu ikke er helt i mål.
Den tid, du bruger på en snak med din elev, kommer tifold igen. Dels føler eleven sig set og hørt, dels får du lejlighed til på en stille og rolig måde at gøre opmærksom på noget af det næste, din elev skal have fokus på for at komme i mål med optimal læring hos dig.
Du har givet vis rigtig mange gode ting at give videre – både det, der er lykkedes og det, der ikke lykkedes i første omgang, fordi ….. Alt sammen er det værdifuld læring for din elev. Han/hun kan lære af både dine fejltagelser og dine successer og høste værdifuld erfaring fra dine mange år i landbrugsfaget.
I dag er det jo ikke givet, at din elev er opvokset på en gård og har fået landbrugsfaget ind med modermælken. Det er måske var selvfølge for dig, da du startede, kan meget vel alt sammen være mere eller mindre nyt og ukendt. Også derfor er det rigtig godt givet ud at bruge energi på struktur i oplæringen og lave regelmæssig opfølgning.
Eksempel på praktikerklæring
Nedenfor ser du et lille klip fra en praktikerklæring for en landmandselev med speciale husdyr. F.eks. er det vigtigt, at du lærer eleven at genkende sygdomstegn hos dyrene. Du skal også lære eleven at forholde sig til en foderplan og foderets kvalitet og en helt masse andet.
Du kan bl.a. finde skabeloner på praktikpladserklæring her.
Styr på landbrugsmæssig kunnen
Med praktikerklæringen og uddannelsesplanen har du en helt naturlig lejlighed til at standse op, sammen med din elev gøre status og planlægge de næste fokuspunkter. Det gør din instruktion og oplæring af eleven systematisk. Du er sikker på, at I kommer omkring alle oplæringspunkter. Du ved med dig selv, at I sammen er på rette vej, og du har hele tiden føling med elevens landbrugsmæssige kunnen og kan justere ind om nødvendigt.

