Dette er ikke mindre aktuelt netop i denne indbindingstid.

En netop afsluttet farmtest af sengebåse til kvier konkluderer, at det er vigtigt, at sengebåsene passer til kviernes størrelse. I farmtesten var båsene 10-25 cm for smalle til over 50% af kvierne! Derimod var længden af sengebåsene som anbefalet i Danske Anbefalinger, ja i nogle tilfælde var sengebåsen "for lang". Det er bestemt ingen ulempe, tvært imod, når blot kvierne ligger det rette sted. Det kan styres ved at montere en brystbom foran i sengebåsen.

De dårligt indrettede sengebåse til kvier betyder, at kvierne ikke lærer, at benytte sengebåsene så godt, som de kunne. Vi vil jo gerne, at kvierne kan bruge sengebåsene korrekt, når de bliver køer, netop at de kan lægge sig og rejse sig i en jævn bevægelse i sengebåsen. Vi ved, at køerne benytter sengebåsen mere, når de kan udføre disse bevægelser og dermed får mere effektivt hvile.

Gør jer selv den ulejlighed, at bruge 10 minutter på at se efter, hvordan ungdyrene bruger sengebåsene:

• Er ungdyrene tæt på at ramme eller direkte i karambolage med sengebåseinventaret, når de rejser sig og lægger sig?

• Er der ungdyr, der står længe med to eller fire ben i sengebåsen, inden de kommer ned at ligge?

• Er f.eks. nakkebom og dele af sengebøjlen slidt blank?

Hvis ovennævnte er tilfældet, så lever sengebåseinventaret ikke op til anbefalingene og så er der grund til at justere inventaret.

Her er løsningen, at tage én eller to sengebøjler ud og så justere de resterende, så der er længere imellem sengebøjlerne, hvorved sengebåsene blive bredere.

Herved bliver der ganske vist færre sengebåse, men det må være bedre at have lidt færre sengebåse af den rette størrelse, som så benyttes mest muligt, frem for lidt flere sengebåse, der benyttes mindre.

Manglende plads til, at kvien kan strække hovedet frem, når den rejser sig og lægger sig.

Ofte skal årsagen findes i, at enten er nakkebommen for langt tilbage, eller også er der generende frontrør foran kvien, måske endda en kombination af begge årsager.

Er nakkebommen slidt på bagsiden, så ryk nakkebommen frem. Følg de anbefalede mål i Danske Anbefalinger som udgangspunkt.

Er der frontrør foran kvien, når den ligger ned, så må disse rør flyttes. Det er normalt ikke så let at ændre, da disse vandrette frontrør ofte bærer sengebøjlerne.

Det kan være en mulighed, at sænke det nederste rør og evt. hæve det øverste rør.

Det er overordentligt vigtigt, at kvien har plads foran i sengebåsen til at kunne lægge sig og rejse sig. Præcis som vi tænker ved køerne.

Kvierne er ikke så tunge som køerne og har måske lettere ved at rejse sig og lægge sig, men det betyder alligevel meget for kvierne at kunne få en naturlig sammenhængende bevægelse under rejse-/ligge sig bevægelsen ved at kunne få hovedet frem. De skal jo lære at benytte sengebåsene rigtigt.

Sengebåsene er ofte lange nok, de er blot blevet begrænset af de vandrette frontrør. Lad os nu få dem flyttet!

I farmtesten var dette et stort problem. I flere tilfælde opgav kvien at lægge sig.