Log på Kontakt Forside
- sammen vinder vi
Et godt praktikforløb 

At have udenlandske praktikanter kan være sjovt, spændende og givtigt, men kan desværre også nogle gange være hårdt og frustrerende. Med Travel to Farm kan du få hjælp fra start til slut, så praktikforløbet kan blive en god oplevelse for alle parter.

Travel to Farm, T2F, er verdens ældste landbrugsudvekslingsorganisation og har stor erfaring inden for udenlandske praktikanter. Udover et stort verdensomspændende netværk har de desuden en tæt kontakt til Udlændingeservice og et præcist kendskab til gældende regler og praksis.

For mange kan papirarbejdet ved at få en praktikant virke uoverskueligt. Det kan gøre livet surt for en vært og praktikant eller i værste fald helt afskrække mulige værtsfamilier fra at søge. Derfor tilbyder T2F deres assistance - og dét under hele processen. Det er lige fra de praktiske indledende foranstaltninger, som skal være på plads, som for eksempel arbejdstilladelse og forsikringer til at fungere som sparringspartner under praktikopholdet.

I tilfælde af eksempelvis sprog- eller kulturvanskeligheder er T2F der til at give vejledning til landmanden såvel som til praktikanten. T2F søger dog at minimere risikoen for eventuelle komplikationer blandt andet ved gennem interviews i hjemlandet at sikre, at de sproglige kvalifikationer og fagligheden er på plads. Målet er, at kun de mest kvalificerede og motiverede praktikansøgere får en praktikplads i Danmark.

En vært, som har haft stor glæde af T2Fs service, er Thomas Meyer Grimstrup fra Horsens:

”Jeg har brugt Travel to Farm siden 2003, og jeg opfatter T2Fs procedurer som helt perfekte. Det gælder både måden, hvorpå man kan vælge/blive tilbudt en ny praktikant og hurtigheden og af papirarbejdet omkring det. Det er min opfattelse, at det ikke kan være bedre. Jeg kan derfor bestemt anbefale T2F til andre landmænd, da vi som regel får den type praktikant, vi håber på. Derforuden er T2F altid behjælpelig med assistance, når der er et problem, der skal løses”.

T2F er derfor et tilbud til dem, som ønsker at blive værtsfamilier blot uden det medfølgende papirarbejde og sagsbehandling samt bedre vilkår for et godt og givtigt praktikforløb for vært og praktikant.

Husk dog! Sagsbehandlingen tager tid, så ansøg om en praktikant mindst tre måneder i forvejen.

For mere information:

Se på http://www.t2f.dk/

Landbo-Limfjord - Resenvej 85 - 7800 Skive - Tlf: 96153000 - Fax: 96153001 - Email: 
Her bor vi


Landbo Limfjord
Resenvej 85, 7800 Skive
Telefon: 9615 3000 
mail@landbo-limfjord.dk

Søg medarbejder
Landbonyt
Tilmelding til nyhedsgrupper

Andet

E-mail:
Tilmeld
Afmeld

Midt- & Vestjylland