Log på Kontakt Forside
- sammen vinder vi
Arrangementer
Orienteringsmøde omkring vandplanerne samt de ting, der i nær fremtid vil ske i forhold til vandløbene.
20-06-2012 kl. 09:00 - 12:00
13-06-2012 kl. 19:00 - 22:00
Nu kan du selv udføre det årlige maskintjek på de fleste maskiner, hvis du følger et kursus i vedligeholdelse og betjening af maskiner...
07-06-2012 kl. 09:00 - 16:00
Nye regler for jordbearbejdning 

Nye regler for jordbearbejdning

Der er nye regler for jordbearbejdning m.m. gældende fra efteråret 2011. En oversigt over de vigtigste forhold omkring reglerne er følgende:

1. Stubbearbejdning og pløjetidspunkt:

Forud for en forårssået afgrøde må der ikke foretages jordbearbejdning i efteråret efter høst og frem til den 1. november på lerjord (JB 5-11) og frem til den 1. februar på sandjord (JB 1-4).

2. Ukrudtsbekæmpelse:

Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø efter høst er først tilladt fra den 1. oktober.

3. Græsomlægning:

Omlægning af fodergræsmarker til en anden afgrøde må ikke finde sted i perioden fra den 1. juni 2011 til den 1. februar 2012. Fodergræsmarker på JB 7-9 må dog pløjes fra den 1. november 2011, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde. Fodergræs må omlægges til fodergræs indtil den 15. august 2011.

På ejendomme omfattet af undtagelsen for 2,3 DE/ha må græs i omdrift kun ompløjes fra den 1. marts til den 1. juni. (NB! Der er måske en undtagelse på vej, således at man efter fodergræs må så vintersæd med udlæg til høst af grønkorn).

4. Kartoffelavl:

Uanset jordtypen må autoriserede læggekartoffelavlere eller avlere af spisekartofler foretage jordbearbejdning fra den 1. november på arealer, hvor der den næste dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.

Efter avl af kartofler må der altid foretages jordbehandling fra den 1. november.

5. Efterafgrøder:

Arealer med pligtige efterafgrøder er ikke omfattet af reglerne om forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Efterafgrøder må dog først pløjes om den 20. oktober – eller den 1. marts for efterafgrøde udlagt i majs.

6. Økologiske bedrifter:

Autoriserede økologsike bedrifter er ikke omfattet af forbuddet mod jordbearbejdning, men de er omfattet af reglerne for omlægning af græs, og der må ikke sås vinterhvede efter en kløvergræsmark i efteråret.

af Per Aggerholm, planteavlskonsulent, Landbo Limfjord

Landbo-Limfjord - Resenvej 85 - 7800 Skive - Tlf: 96153000 - Fax: 96153001 - Email: 
Her bor vi


Landbo Limfjord
Resenvej 85, 7800 Skive
Telefon: 9615 3000 
mail@landbo-limfjord.dk

Søg medarbejder
Landbonyt
Tilmelding til nyhedsgrupper

Andet

E-mail:
Tilmeld
Afmeld