"Vækstkaution" kunne lyde som et fint ord for dyrkningssikkerhed, men hører til under finansiering.

På dansk handler det om, at Staten, mod en betaling, stiller garanti overfor pengeinstitut og kreditforening i forbindelse med nye investeringer.

Her lige efter nytår kender vi endnu ikke ordningen fuldt ud, og der kan være kommet nyt i tiden fra tastaturet er sluppet, og til dette blad ender i postkassen. Tøv derfor ikke med at ringe, hvis det er en ordning, som kunne have din interesse.

Et lille eksempel med en investering gør forklaringen lidt lettere:

Staldinvestering 22,0 mill.

Besætning 2,0 mill.

Indkøringstab 0,8 mill.

Låneomkostninger 0,7 mill.

Samlet investering 25,5 mill.

Udmålingsgrundlaget bliver 22 millioner. I forhold til det kan 50% af beløbet bruges ved beregning af kautionsgrundlaget, dog maks. 10 millioner.

Så her i eksemplet bliver kautionsgrundlaget 10 millioner.

Af det kan der opnås kaution for 75% = 7,5 million. Kautionen på 7,5 millioner kroner bliver fordelt til først pengeinstitut og dernæst kreditforening.

Her i eksemplet vil hele kautionen blive brugt i pengeinstituttet.

Hvis investeringen "kun" havde været på 10 millioner, ville det stadigvæk være muligt, at opnå 7,5 million i kaution. Leger vi, at kreditforeningen finansierer 60%, vil kautionen kunne fordeles med 4 millioner til pengeinstituttet og 3,5 million til kreditforeningen.

Kautionen har en pris på 2% i stiftelsesomkostninger og 1,2% i tillægspræmie af restgælden.

I eksemplet betyder det i runde tal 240.000 kr. i ekstra omkostninger det første år (150.000 + 90.000).

Af samme grund bør man forholde sig til, at man får højere finansieringsomkostninger, men uden den finansielle risiko falder.

Det er kun kreditor, som får en lavere risiko. Af samme grund bør lånets marginal være lavere, da kreditgiver netop på grund af kautionen ikke har grund til at indregne en "risikopræmie".

af Bent K. Christensen, driftsøkonom, Landbo Limfjord