Log på Kontakt Forside
- sammen vinder vi
Arrangementer
Orienteringsmøde omkring vandplanerne samt de ting, der i nær fremtid vil ske i forhold til vandløbene.
20-06-2012 kl. 09:00 - 12:00
13-06-2012 kl. 19:00 - 22:00
Nu kan du selv udføre det årlige maskintjek på de fleste maskiner, hvis du følger et kursus i vedligeholdelse og betjening af maskiner...
07-06-2012 kl. 09:00 - 16:00
Undgå sager med dine ansatte 

I landbruget oplever vi en stigning i antallet af sager, hvor tidligere landbrugsmedarbejdere rejser krav overfor arbejdsgiveren gennem deres fagforening. Man kan kun gætte på årsagen til stigningen, men det kunne se ud til, at fagforeningerne har forøget fokus på området, og det kan i hvert fald konstateres, at sagerne bruges aggressivt til markedsføring af fagbevægelsen i en tid, hvor man har sværere ved at hverve medlemmer.

Der er typisk 3 temaer i sagerne:

• Timeløn, feriepenge og overarbejdsbetaling

• Arbejdstilladelse

• Manglende ansættelseskontrakt

Arbejdsgiverne er ofte stærkt overraskede og ulykkelige over at blive mødt med massive og ofte oppumpede betalingskrav fra medarbejdere, som man har haft et godt forhold til, og som man føler, at man har givet en god behandling.

Generelt kan man sige, at domstolene er tilbøjelige til at forstørre arbejdsgiverens fejl og til at formindske arbejdstagerens. Det kan virke uretfærdigt for den arbejdsgiver, der bliver mødt med krav, men man er nødt til at forholde sig til virkeligheden og sørge for at agere professionelt som arbejdsgiver.

Manglende ansættelseskontrakt:

Der skal foreligge skriftlig ansættelseskontrakt ved arbejdsforholdets begyndelse. Det koster mindst kr. 10.000,- i bod til arbejdsgiveren, hvis dette overses.

Manglende arbejdstilladelse:

På grund af EU reglerne om fri bevægelighed kan ansatte fra et EU land nøjes med at ansøge om et registreringsbevis hos statsforvaltningen senest 3 måneder efter indrejsen. Fra 01-05-2009 er reglerne lempet, så dette også gælder arbejdstagere, der kommer fra de nye EU lande.

Ansatte fra ikke EU lande (heriblandt Ukraine) skal have arbejds- og opholdstilladelse inden arbejdet påbegyndes. Tilladelsen er bundet op på en konkret arbejdsplads og skal fornyes ved skifte af arbejdsgiver. Det koster mindst kr. 10.000,- pr. påbegyndt måned uden tilladelse i bøde til arbejdsgiveren.

Arbejdstageren får en bøde på mindst kr. 1.000,- og risikerer udvisning af landet. Der er desuden ingen dækning for skader ved arbejdsulykker fra arbejdsgiverens forsikring.

Arbejdsgiveren risikerer selv at hænge på hele erstatningen. Selvom det kan tage flere måneder at få tilladelsen, er det fuldstændigt vanvittigt at tage chancen!

Timeløn, feriepenge og overarbejdsbetaling:

Den løn, der er aftalt i kontrakten, er arbejdsgiveren forpligtet til at betale.

Det vedrører både timeløn, feriepenge og overarbejdsbetaling. Der gælder ingen kære mor, hvis der opstår en sag og man måske i forståelse med arbejdstageren har administreret ansættelsen på en anden måde end det, der er aftalt skriftligt.

Arbejdsgiveren har ret og pligt til at lede og fordele arbejdet. Dette indebærer, at man skal sørge for at overarbejde afspadseres eller udbetales.

Vi anbefaler, at man løbende følger op på de antal timer, der er præsteret af arbejdstageren. Man bør i hvert fald månedsvis opgøre timerne og sørge for at opgørelsen underskrives af både arbejdsgiver og arbejdstager, så der ikke efterfølgende kan sås tvivl om overarbejdets omfang.

Ønsker du vejledning om ansættelsesforhold, arbejdstilladelser og lønforhold, er du velkommen til at kontakte

Landbo Limfjord.

Landbo-Limfjord - Resenvej 85 - 7800 Skive - Tlf: 96153000 - Fax: 96153001 - Email: 
Her bor vi


Landbo Limfjord
Resenvej 85, 7800 Skive
Telefon: 9615 3000 
mail@landbo-limfjord.dk

Søg medarbejder
Landbonyt
Tilmelding til nyhedsgrupper

Andet

E-mail:
Tilmeld
Afmeld