Tilflytterhjemmeside klar ca. 1. maj 2010
En ny hjemmeside med nyttige informationer til tilflyttere i Skive Kommune ser i løbet af sommeren dagens lys. Hjemmesidens samling af nyttige op-lysninger, adresser og links skal gøre det lettere for tilflyttere at orientere sig og få alt det praktiske i orden.
Hjemmesiden er et af resultaterne af projektet "Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft", som jeg tidligere har orienteret om her i bladet. Projektet kører i regi af Erhvervs- og turistkontoret, og fra Landbo Limfjord deltager økonomikonsulent Peder Grønborg i en arbejdsgruppe omkring etablering af et modtagel-sesnetværk, og jeg selv sidder i projektets følgegruppe.
Nem indgang til oplysninger om praktiske forhold
Peder Grønborg holdt, på projektets opstartsmøde, et godt indlæg om alle de vanskeligheder og den oplevelse af tidsspilde, der kan møde en ar-bejdsgiver med udenlandsk arbejdskraft. Bl.a. affødt af hans beretning om lange og besværlige veje til at få alt det praktiske i orden, bliver den nye hjemmeside nu lanceret, og den kommer til at rumme oplysninger om bl.a. registrering, skolevæsen, børnepasning, SKAT, sundhed, forsikring og boligforhold i Skive kommune.
Hjemmesiden vil i første omgang være tilgængelig på dansk og engelsk, men vil hen over sommeren også blive udgivet på russisk, polsk og tysk.
Morsø og Thisted kommuner har også arbejdet med området. Bl.a. har Morsø Kommune og Thisted kommune specielle områder på deres hjemmesider, hvor tilflyttere på dansk kan hente oplysninger om kommunen og praktiske forhold, se http://www.morsoe.dk/Tilflytter.aspx og
http://www.thisted.dk/Topmenu/Erhverv/Udenlandsk%20 Arbejds- kraft.aspx .
Hjemmeside på Facebook
Projektet i Skive kommune har endvidere lanceret en hjemmeside på Facebook. Hjemmesiden hedder Skive International og skal bruges til debat, dialog og som informationsforum for internationale medarbejdere i Skive og omegn. Facebook er meget brugt af især den yngre del af befolkningen, og det er måske også noget for dine medarbejdere. Vis dem denne artikel, og gør opmærksom på muligheden for at komme i kontakt med andre her på egnen.
Café-møder
Lige nu arbejder projektet på at etablere en arbejdsgruppe, der skal forsøge at stable cafémøder på benene.
Møderne skal være med til at give information om aktuelle emner, skabe netværk, og medvirke til at nye borgere møder andre internationale borgere.
Frivilligt guidekorps
Endelig forsøger projektet lige pt. at rekruttere frivillige til at indgå i et korps af guider, som skal gennemføre ture ud i kommunen for nye internationale borgere.
Evt. arrangement i Landbo Lim-fjord
I
Landbo Limfjord har vi tanker i gang omkring et landbrugsfagligt og socialt arrangement for udenlandske medarbejdere i landbruget og evt. andre erhverv. Et sådant arrangement vil kunne understøttes af projektet her.
Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har interesse i, at vi laver et arrangement og vil gerne opfordre dig til at ringe ind eller sende os en mail. Såfremt interessen er til stede, vil arrangementet sandsynligvis blive afholdt i efteråret.
af Lillian Hundahl, HR-udviklingschef Landbo Limfjord
Landbo-Limfjord - Resenvej 85 - 7800 Skive - Tlf: 96153000 - Fax: 96153001 - Email: