Produktionsresultater 2010

Her kommer en lille opsamling på, hvordan de foreløbige resultater er for 2010. Ved første øjekast er det tydeligt, at det er gået en del bedre end i 2009, hvilket til dels skyldes den højere mælkepris. Men når der graves lidt ned i tallene, er der som gennemsnit ikke sket de helt store produktionsmæssige fremskridt.

Dækningsbidrag
Det gennemsnitlige DB. ligger på 9.987,- kr. pr. årsko, men det dækker over en endog meget stor spredning fra 7.757,- kr. til 12.933,- kr. pr. årsko en forskel på hele 5.176,- kr.

Årsagen til forskellen ligger i mælkeydelse, reproduktion, (kvægtilvækst, opdræt/ pr. årsko og fødte kalve pr. årsko) og fodereffektivitet. Forskellen skyldes kun i mindre grad udgifter til dyrlæge og diverse omkostninger.

Forskel i mælkeindtægt
Der er store forskelle i kg EKM produceret pr. årsko fra 8.078 kg til 10.633 kg EKM pr. årsko, hvilket selvfølgelig påvirker den samlede indtjening på mælken. Men mellem landbrug kan der være store forskelle i kvalitetstillæg, ligesom udnyttelse af sæson-differentiering også spiller ind på indtjeningen pr. kg EKM. Nogle steder kan der f.eks. være en del penge at hente ved en forbedring af celletallet.

Kvægtilvækst
Kvægtilvæksten fortæller meget om, hvordan reproduktionen er i besætningen.

Er der overskud af dyr, så der kan sælges til levebrug? - eller er der underskud af kvier, så der skal købes ind? - hvordan ser de dyr ud, der sendes til slagtning - er de blevet fedet færdig, eller har det været nødvendigt, at sætte dem ud med det samme.

Det har stor betydning om udsætningen af dyr er en planlagt beslutning, eller om det er en beslutning, der skal træffes, fordi koen måske ikke helt kan klare sig i produktionssystemet.

Resultatet af det ses også tydeligt på den pris som opnås, når der sælges køer. Her er der en forskel på den gennemsnitlige slagtepris for en bedrift på fra 3.164,- kr. til 6.272,- kr. for en ko, der sælges.

Altså en forskel på hele 3.108,- kr.

En anden del af kvægtilvæksten er, hvor mange kalve der fødes pr. årsko, ligesom dødeligheden blandt kalve og ungdyr også hører ind under dette. Ved kalve/ungdyr og køer ses der en stor forskel i dødeligheden mellem besætningerne, og der kan være mange penge at hente på en reduktion af dødelighed, og sker det samtidig med en forbedring i reproduktionen, vil der på lidt længere sigt være endnu flere penge at hente. Dødelighed ved både kalve og køer varierer meget mellem bedrifter. Hvor dødeligheden blandt køer og kalve er høj, bør der laves en strategi for nedbringelse af dødeligheden.

Kig på tallene for opgørelsen og lad dig inspirere til steder, hvor forbedringsmulighederne kan ligge på din bedrift!

af Jes Kjærgaard, juniorkonsulent