Så fik vi valgt 13 håbefulde EU parlementsmedlemmer, og det bliver en befrielse for os, at de nu skal til at forholde sig til realiteter i stedet for at strø om sig med korrekte politiske budskaber.

Lad os nu rent teoretisk forestille os, at EU’s landbrugsstøtte blev afskaffet i morgen, så er problemet med at give tilskud til landbruget løst, men ingen af de håbefulde politikere har haft nogen mening om, hvordan vi så løser de problemer, der opstår i kølvandet på den beslutning. Der er en romantiseret forestilling om hvordan New Zeeland i sin tid gjorde deres landbrug fri af støtte, men ingen nævner at ved samme lejlighed faldt reallønnen kraftigt for alle indbyggerne. Det vil få ganske store konsekvenser, hvis politikerne kun fokuserer på den ene side af sagen.

Jeg tror, der vil ske en større folkevandring fra land til by, for er det ikke muligt at leve af landbrugsproduktion, så giver det ingen mening at være bosat i landdistrikterne. Her i Danmark vil det nok ikke mærkes alverden om 10.000 landmænd og deres familier flyttede til byerne, men i mange af de andre lande vil det give massive problemer.

Fødevareproduktionen og forarbejdning vil foregå i EU, hvis den er rentabel, men med risiko for udsving i produktionen, da det er markedskræfterne, der alene afgør, om der produceres, og det giver ikke samfundsstabilitet med udsving i fødevareproduktionen. En del af produktionen vil foregå, hvor EU ikke kan stille krav til sikkerhed, velfærd og miljø, og det er parametre, der hidtil har stået højt for de fleste politikere.

En af grundene til at have et europæisk fællesskab er at sikre stabilitet, velvidende at det har en pris. Men nu er der trods alt væsentlig færre medlemmer i den socialistiske gruppe som socialdemokraten Dan Jørgensen skal overbevise, før han over kort tid kan udfase støtten. Men jeg tvivler stærkt på, at det er dagsordenen for flertallet af parlamentsmedlemmerne.