Ny lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Så er loven om hold af malkekvæg blevet vedtaget, og der er også kommet en bekendtgørelse. Herudfra kan vi se, hvilke krav der er til staldene til malkekvæg. Vær i øvrigt opmærksom på, at loven kun gælder for malkekvæg og afkom efter malkekvæg.

Loven trådte i kraft pr. 1/7-2010, men for bedrifter, der er etableret, er der en generel udsættelse af, at skulle opfylde de fleste af lovens regler til 1/7-2014 eller senere.

Den nye lov indeholder en del overgangsordninger, så dele af loven først skal opfyldes om 10 – 20 år for bedrifter, der er etableret eller som etableres inden 30/6-2012.

Med en kvægstald, der er taget i brug, har man altså typisk 4 år eller mere til at afklare og ændre de forhold, det drejer sig om.

Hvad skal man så være særlig opmærksom på ved den nye lov, når man ser på det fra en bygningsmæssig vinkel?

Ja, det er lidt svært at svare generelt på, da det afhænger af, hvilken situation, man er i (hvordan ens bygninger er). Jeg vil dog i det følgende prøve at trække nogle forhold frem, som for mange nok vil være aktuelt.

Jeg vil tage udgangspunkt i de dele af loven, som skal opfyldes først, altså de dele af loven, som ingen overgangsordning har, eller som har en kort overgangsordning. Og så tager jeg udgangspunkt i bedrifter, som er etableret.

Der findes mere om loven på hjemmesiden www.lovomholdafmalkekvaeg.dk, samt i Kvægnyt nr. 13 af 2. juli 2010, bl.a. omkring regler indenfor pasningen.

For de fleste vil det nok være en god idé, at få denne facilitet etableret så snart det er muligt, da der er god økonomi i at kunne behandle en dårligt gående ko, med det samme den bliver halt.

Hos kvierne skal der være adgang til hudpleje. Det kan være en fastmonteret børste, men må gerne være en roterende børste. Det gælder også fra 1/7-2016.

Når man skal placere disse børster, så tænk på at placere dem så de spærrer mindst muligt for dyretrafikken. Normalt vil man montere børsterne i tværgangene, hvilket også er en god placering, men det kræver plads! Har man en snæver tværgang, så vil dyrene, der får udført hudpleje spærre meget for dyretrafikken. I så fald er det bedre at placere den et andet sted, f.eks. ved enden af en gang, på opsamlingspladsen e.lign..

Vær meget opmærksom på dette problem. Jeg tror, vi nemt kan komme til at hindre mange svagere dyr i at komme til foderbordet, for at de stærke dyr kan få udført hudpleje. Det kan påvirke ejendommens produktionsresultater, der jo er de sammenlagte resultater for alle dyr. Tænk jer godt om, når børsterne skal placeres. Tænk på de svage køers trafikforhold, især til foder, vand og hvile.

I første omgang (fra 1/7-2016) skal der være et sted, hvor man kan opstalde et sygt dyr, så dets behov kan tilgodeses. Der skal være mindst én plads pr. 100 køer. I stalde til ungdyr skal der være mindst en ledig sygeplads i en sygeboks. Der er altså ikke præcise krav til denne plads, som det ser ud nu.

Fra 1/7-2024 skal syge og tilskadekomne dyr opstaldes i enkeltboks, hvis det er nødvendigt. På dette tidspunkt kommer der krav til størrelse på enkelt sygebokse og fælles sygebokse. F.eks. skal en enkelt sygeboks være mindst 12 m² for stor race og 10 m² for jersey.

De dele af loven, som har en lang overgangsordning på 10 – 20 år, er typisk de forhold ved bygningerne, som er dyrest at ændre. Disse forhold skal man have med i tankerne, når man går i gang med at overveje at ændre indretningen og bygningerne.

Man kan måske sige det på den måde, at hvis man overvejer at ændre på sit staldanlæg, så er der kommet et punkt mere, som kan være med til at påvirke beslutningen, herunder hvilket staldafsnit, der skal ændres først.

af Robert Pedersen, bygningskonsulent, Landbo Limfjord