På besøget vil der blive lagt vægt på de tiltag og elementer, som har specifikt interesse for dig og din ejendom. Dette være sig læhegn, sø, brakmarker eller noget helt tredje.
For de åbne arealer i Danmark er der mange forskellige offentlige udpegninger, som giver en del restriktioner, men også muligheder i forhold til at skabe mere natur.
Endvidere er det vigtigt, at have fokus på, hvad der giver muligheder og begrænsninger i forhold til de forskellige støtteordninger, der findes indenfor landbruget.
Målet er, at få skabt en helhedsplan over, hvordan din ejendom kan blive forskønnet, uden at man kommer i konflikt med de forskellige udpegninger og støtteordninger.
Efter besøget vil der blive lavet en kort beskrivelse af de tiltag, som vi har vendt under besøget, og hvordan du bedst kommer videre.
Ved at øge naturværdien på ejendommen kan man hæve markedsværdien betragtelig, da prisen på en landbrugsejendom er væsentlig lavere i forhold til en liebhaverejendom.
af naturkonsulent Tanja Binderup, Landbo Limfjord