1 ha lucerne pr. 30 køer
1 ha lucerne pr. 30 køer kan give den mængde struktur, som erstatter 1 kg halm pr. dag til de malkende køer.
Det er interessant, fordi 1 kg lucerneensilage eller -hø giver:
- større ædelyst til foderet - større foderoptagelse
- flere ædeperioder, hvilket ikke mindst er en fordel ved AMS
- gunstig effekt på vomomsætningen - sundere køer
- bidrager med protein svarende til 1 kg kraftfoder (21% protein)
- samlet giver + 0,5 kg mælk mere pr. dag
Med dyrknings og høstomkostninger koster lucernen 50-75 øre/kg ts klar til opfodring. Dyrest ved wrapning i enkeltballer, billigst ved hø, hvis ej tabet bliver for stort. Et godt alternativ er indpakning i pølser, hvilket der også findes enkelte maskiner til på egnen. Det reducerer behovet for plastik betydeligt.
Er prisen for lucerne og halmen den samme er merværdien med nuværende mælkepris 350 kg/årsko + de sundhedsmæssige effekter.
Lucerneafgrøden kan ved omhyggelig pasning ligge i flere år, og er derfor en ideel afgrøde på arealer, hvor logistikken omkring majs og græsdyrkning er uhensigtsmæssig.
I en forhåbentlig nær fremtid, hvor halmens værdi til varme og bioethanol forbedres vil fordelen ved lucernen yderligere forbedres.
af Niels Martin Nielsen, kvægbrugskonsulent
Landbo-Limfjord - Resenvej 85 - 7800 Skive - Tlf: 96153000 - Fax: 96153001 - Email: