Igen i år har der været stor spredning i, hvornår den enkelte har taget 1. slæt, og tendensen har været en større spredning end tidligere. Mens den første snitter blev kørt i marken omkring den 1. maj, valgte andre at vente til sidst i maj. Spredningen har altså været omkring en måned - vel vidende, at jordbund og græsblanding har betydning for det optimale slættidspunkt.

Ud fra de første analyser, kan vi begynde at drage konklusioner omkring årets 1. slæt. De første, der kørte i marken fik et let fordøjeligt foder med omkring 1,00 kg ts/FE og et udbytte omkring 3.000 FE/ha. De, der valgte at køre i marken i sidste halvdel af maj, fik et udbytte på godt 5.000 FE/ha med en fordøjelighed på 1,1-1,2 kg ts/FE.

Vi har i Landbo Limfjord været fortalere for at udsætte slættidspunktet velvidende, at fordøjeligheden bliver en smule højere. Fordelene ved et senere slættidspunkt er en større mængde af godt grovfoder, hvor der er en god ædelyst. Med et udbytte omkring 5.000 FE i 1. slæt er halvdelen af græsudbyttet sikret med en god kvalitet. Dertil vil der kunne spares et slæt og dermed en overkørsel med snitteren, der typisk løber op i 800 – 1.000 kr./ha.

Prøver vi ud fra en simpel beregning at sætte lidt tal på, kan vi anskueliggøre totaløkonomien ved et senere slættidspunkt:

Græsareal (slæt) pr. ko 0,4 ha.

Snitteomkostning: (ekstra slæt) pr. ko 200-250 kr.

Aktuelt DB/kg mælk 55 øre.

Krav til mælkeydelse for ”break even” ved ekstra slæt 360-460 kg mælk.

På baggrund af ovenstående ”alt andet lige” -betragtning, kræver et tidligt og letfordøjeligt slæt (+ et ekstra slæt), at køerne kvitterer med en ydelsesstigning på ca. 400 kg.

Det er rigtigt, at dækningsbidraget hæves, hvis fodret med en bedre fordøjelighed hæver mælkeydelsen – men hvad hjælper det på den samlede indtjening, hvis maskinstationsregningen er større end det ekstra dækningsbidrag i stalden!!

af kvægbrugskonsulent Hans Chr. Christiansen og økonomikonsulent Jakob Jessen, Landbo Limfjord