Hvor meget må mine søer æde?
Da der er store forskelle i besætningernes sofoderforbrug, og da det har været stigende de sidste 4-5 år, er det måske et af de steder, hvor vi kan optimere indtjeningen. Man skal dog gøre sig klart, at det foderforbrug der ses på E-kontrollen er inkl. polte og orner. Det er desuden meget forskelligt, hvornår poltenes foder indgår i E-kontrollen.
For at vide om man ligger godt eller skidt, er det vigtigt, at klarlægge det teoretiske behov en so har til vedligehold, vækst, fravænningsalder, antallet af ammesøer mv.
| |
FE/so/dag |
28 dg. diegivning |
35 dg. diegivning |
Diegivningsperiode
(vejl. kurve) |
|
208 |
271 |
| Gold periode (5 dg) |
5,0 |
25 |
25 |
| 0-28 efter løbning |
3,0 |
84 |
84 |
| 29-84 dage |
2,5 |
140 |
140 |
| 85-114 dage |
3,5 |
102 |
102 |
| 2-1 |
3 |
6 |
6 |
| Sum |
- |
565 |
628 |
| Dage pr. cyklus incl. spildd. |
|
148 |
155 |
| Kuld pr. årsso |
|
2,38 |
2,28 |
| Teoretiske FEso/årsso |
|
1.347 |
1.431 |
Hvad betyder diegivningstiden for foderforbruget?
Det teoretiske foderforbrug er ekskl. polte og orner.
Med 2 orner pr. 100 søer påvirker de med 24 FEso/årsso. Poltenes foderforbrug afhænger desuden ekstremt meget af indsættelsestidspunktet til soholdet. Men normalvis udgør poltenes foder 100-110 FEso/årsso.
Som tommelfingerregel kan man sige, at sofoderforbruget med 4 ugers diegivning bør ligge under 1.500 FE/årsso, og med 5 ugers diegivning bør den ligge under 1.580 FE/årsso.
| Soens vægt, kg |
Energi til vedligehold FEso |
| 150 |
1,5 |
| 175 |
1,7 |
| 200 |
1,9 |
| 225 |
2,1 |
| 250 |
2,3 |
| 275 |
2,4 |
Jeg vil dog gøre opmærksom på, at dette er en grov pejlesnor for at sætte målrettet ind på at reducere sofoderforbruget. I denne teoretiske beregning er der eksempelvis ikke taget højde for, at søernes vægt har stor indflydelse på deres behov for vedligehold.
Tiltagene kan være mange, men det er vigtigt, at der ikke skæres i foderet på steder, hvor det har indflydelse på deres produktionsresultater. Men kendskab til søernes foderoptag i farestalden og huldstyring, vil være de mest oplagte.
Betyder store vægttab i farestalden noget for foderforbruget?
En so der taber sig ca. 20 kg i diegivningen, bruger ca. 90-95 FEso ekstra pr. årsso, som kan lægges på i ren omkostning, dertil kan der tillægges ekstra spilddage og manglende reproduktion mv.
Hvor meget æder DINE søer?
af Michael Frederiksen, svineavlskonsulent Midt Svin