Hurtig hjælp er dobbelt hjælp!
Opfattelsen af at "gå til psykolog" har ændret sig meget de sidste år, så flere og flere ser det som en naturlig måde at få hjælp til at komme videre med de vanskeligheder, livet kan byde på.
Hjælpen er max. 5 hverdage væk
Hurtig adgang til psykologhjælp, hvis behovet skulle opstå, er et relativt nyt tilbud til alle Landbo Limfjord`s kunder. Vi har indgået en samarbejdsaftale med en psykologpraksis og kan tilbyde hjælp hos en psykolog inden for max. 5 hverdage. Og det er faktisk et ganske godt tilbud, idet en ventetid hos psykologer på 2-3 måneder ikke er usædvanlig.
Når tilværelsen føles uoverskuelig
Mange oplever på et eller andet tidspunkt, at tilværelsen føles uoverskuelig, måske som følge af dødsfald, sygdom, skilsmisse, trængt økonomisk situation osv.. Følelsen kan også ramme os, uden at vi umiddelbart kan finde en årsag.
Oftest arbejder vi os selv ud af svære perioder ved at finde en indre styrke eller ved at tale med venner og familie. En god snak er tit tilstrækkeligt, men blufærdighed, bekymring for andres reaktion eller et ønske om ikke at ligge sine pårørende til last, kan være gode grunde til, at man hellere vil tale med en udenforstående og neutral person.
Det bedste er ikke for godt
Som i alle øvrige rådgivningssituationer er vi i Landbo Limfjord professionelle og ønsker at give vore kunder den bedste kvalitet. Vi har rigtig mange specialer i huset og rigtig mange dygtige fagfolk, som kan træde til. Men lige netop på psykologområdet har vi helt bevidst valgt at indgå en samarbejdsaftale med er-farne praktiserende psykologer.
Fælles for psykologerne er, at de har en lang teoretisk uddannelse bag sig og praktisk erfaring – også med vores branche.
Nemt at få hjælp
Kontakt mig, hvis du er interesseret i at høre mere om ordningen. Al kontakt er naturligvis underlagt tavshedspligt.
af Lillian K. Hundahl, HR-udviklingschef Landbo Limfjord
Landbo-Limfjord - Resenvej 85 - 7800 Skive - Tlf: 96153000 - Fax: 96153001 - Email: