Log på Kontakt Forside
- sammen vinder vi
Arrangementer
Orienteringsmøde omkring vandplanerne samt de ting, der i nær fremtid vil ske i forhold til vandløbene.
20-06-2012 kl. 09:00 - 12:00
13-06-2012 kl. 19:00 - 22:00
Nu kan du selv udføre det årlige maskintjek på de fleste maskiner, hvis du følger et kursus i vedligeholdelse og betjening af maskiner...
07-06-2012 kl. 09:00 - 16:00
Herefordtyr 

Herefordtyr i den godkendte elite

Sæd af en ny herefordungtyr med stort potentiale er nu til rådighed via kvægavlsforeningen Viking. Navnet er Vokslev EIK. Tyren har i 2010 gennemført individprøven på Aalestrup Avlsstation med imponerende resultater for tilvækst, muskelfylde og lavt foderforbrug. Det er tre af de egenskaber, der betyder mest i en rentabel kødproduktion – i renavl såvel som ved krydsning på  malkekøer.

Vokslev Eik har en afstamning, der gør, at hans sæd til inseminering kan bruges til alle Hereford hundyr uden risiko for indavl. Dertil kommer, at tyren er højt kåret med 87 points for Helhed (80 er gennemsnit for alle tyre).

    Det er nu tre år siden, Herefordforeningen senest har lanceret en ny ungtyr, så det glæder os meget, at vi endelig har en ny ungtyr af så høj kvalitet, lyder det samstemmende fra formanden for Herefordforeningen, Gert Petz, og formanden for foreningens avlsudvalg, Kim Langballe.

    Med et S-indeks på 132 hører Vokslev Eik til i den absolutte elite, men vi har brug for, at tyren via eget afkom beviser sit værd. Vi har nu frigivet 1.000 sædportioner, som vores medlemmer og andre gerne skulle anvende til inseminering i den kommende tid, så tyrens afkom kan bekræfte, at han er den toptyr, de foreløbige oplysninger tyder på. Når dette er bekræftet, har vi yderligere 5.000 sædportioner på lager til brug herhjemme og til eksport.

Fra 1. december er der sæd af Vokslev Eik hos samtlige 180 inseminører i VikingDanmark.

Læs mere om Vokslev Eik på Herefordforeningens hjemmeside, www.hereford.dk eller i Vikings nyhedsbrev for november 2010.

 

Blot én linje i avlsarbejdet

Hos Hereford er de fleste dyr pollede, det vil sige, de ikke kan få horn; men en del Hereford har fortsat horn. Der har også været avlere, der i avlsarbejdet lagde særlig vægt på kødproduktion, mens andre gik efter en slankere linje, som ofte har gjort sig gældende på dyrskuerne. Avl efter forskellige linjer fremmer ikke et økonomisk avlsarbejde. Hereford har nu rationaliseret og effektiviseret avlsarbejdet ved, at der fremover kun er én avlslinje, der til gengæld tilgodeser alles interesser på tværs af horn eller ikke-horn samt på tværs af kødproduktion og dyrskuer.

–  Det vil gøre avlsarbejdet mere effektivt og sikre alle brugere af Hereford et bedre økonomisk resultat med kun én linje, siger de to formænd.

 

Flere kilo på færre centimeter

I forbindelse med den fælles linje i avlsarbejdet har Herefords ledelse udsendt klare meldinger om en ændret prioritering af dyrene.

    Vi ønsker ikke de høje, smalle dyr, vi tidligere har prioriteret på dyrskuerne, siger formand Gert Petz. Vi går efter en lidt mindre type, der samtidig er mere muskuløs. Vi har allerede i dag denne type blandt racens dyr, så det er kun et spørgsmål om mere fokus på den fælles linje, vi fremover ønsker. Vi tror også, at denne type af Hereford er endnu mere velegnet til naturpleje, samtidig med, at vi tror, mælkeproducenterne vil få større interesse i at inseminere nogle af deres køer med Hereford for at få en krydsningskalv med stort kødpotentiale.

    Med den ”nye” linje kan vi udtrykke det på denne måde: Hereford ønsker flere kilo på færre centimeter!

Flest Hereford på Kødkvægsskuet under Agromek

Hereford er i høj grad med, når der fredag-lørdag den 2.-3. december er kødkvægsskue i Herning. Med 54 tilmeldte dyr tegner Hereford sig for næsten en tredjedel af de udstillede kødkvægsdyr. Fredag formiddag er der bedømmelse af Hereford, og det er lykkedes at få den kendte engelske herefordavler, Gerald Blandford, til at stå for bedømmelsen, der sluttes af med, at dommeren udpeger Supreme Champion – altså udstillingens bedste Hereford på tværs af tyre, køer og kvier.

Selve Agromek slutter fredag. Derfor er der gratis entre for publikum om lørdagen, hvor der gennemføres en række publikumsvenlige konkurrencer inden for den enkelte race, men også på tværs af racer.

Yderligere oplysninger ved:

Gert Petz, formand for Herefordforeningen, e-mail: formand@hereford.dk eller telefon 7483 1798 og mobil 4053 1798.

Kim Langballe, formand for avlsudvalget, e-mail: kim@langballe.com eller telefon 7565 5792 og mobil 2990 5682.

 

Landbo-Limfjord - Resenvej 85 - 7800 Skive - Tlf: 96153000 - Fax: 96153001 - Email: 
Her bor vi


Landbo Limfjord
Resenvej 85, 7800 Skive
Telefon: 9615 3000 
mail@landbo-limfjord.dk

Søg medarbejder
Landbonyt
Tilmelding til nyhedsgrupper

Andet

E-mail:
Tilmeld
Afmeld