Log på Kontakt Forside
- sammen vinder vi
Arrangementer
Orienteringsmøde omkring vandplanerne samt de ting, der i nær fremtid vil ske i forhold til vandløbene.
20-06-2012 kl. 09:00 - 12:00
13-06-2012 kl. 19:00 - 22:00
Nu kan du selv udføre det årlige maskintjek på de fleste maskiner, hvis du følger et kursus i vedligeholdelse og betjening af maskiner...
07-06-2012 kl. 09:00 - 16:00
Regeringens genopretningspakke 

Overblik over indholdet i regeringens genopretningspakke

Folketinget har nu vedtaget de lovforslag, der tilsammen udgjorde Gen-opretningspakken. Ændringerne medfører bl.a., at der ikke sker regulering af beløbsgrænserne i skatte- og afgiftslovgivningen i indkomstårene 2011 – 2013. Fra 2011 er der indført et loft på fradrag for kontingent til fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og andre faglige sammenslutninger. Endelig er der indført et loft over børnefamilieydelsen.

Betydning for de personlig skatter
Genopretningspakken betyder, at der ikke sker regulering af eksempelvis personfradraget i perioden 2011 til og med 2013. Personfradraget vil derfor være 42.900 kr. i alle årene. Det betyder en merskat på ca. 335 kr. i 2011 i forhold til 2010. Samlet betyder det en merskat på i alt ca. 970 kr. for alle tre indkomstår.

Merskatten varierer efter hvilken kommune, man bor i.

Ved beregning af topskat er den planlagte stigning i beløbsgrænsen for, hvornår man skal betale topskat, blevet fjernet. Det betyder, at der også her kommer en merskat for personer, der betaler topskat.

Indskud på pensionsordning
Ændringerne får også betydning for grænsen for indbetaling på kapitalpension, som fastfryses til 46.000 kr. i årene 2011 – 2013. Også ved indskud på en ophørspension er beløbsgrænsen fastfrosset til 2.507.900 kr. Hvis man vil indskyde på en ratepension eller på en ophørende livrente er grænsen for indskud 100.000 kr. i perioden 2010 - 2013.

Aktieindkomst
Progressionsgrænsen for aktieindkomst fastholdes til 48.300 kr. For et ægtepar er grænsen det dobbelte, dvs. 96.900 kr. Progressionsgrænsen betyder, at har et ægtepar en aktieindkomst på 96.600 kr. eller derunder, beskattes aktieindkomsten med 28 pct. Overstiger aktieindkomsten 96.600 kr. for et ægtepar, skal den del af aktieindkomsten, der overstiger beløbsgrænsen beskattes med 42 pct.

Indeksering af anskaffelsessummen ved opgørelse af ejendoms-avance
Genopretningspakken får også betydning ved opgørelse af ejendomsavance, da der ikke kan ske indeksering af anskaffelsessummen i årene 2010 – 2013. Ved et salg i eksempelvis 2010, kan man dog stadig medtage den indeksering af anskaffelsessummen, som er sket inden 2010.

Fradrag for faglige kontingenter
For at få fradrag for faglige kontingenter til eksempelvis fagforeninger, er det en betingelse, at foreningen har indberettet kontingentet til SKAT. Fradraget for faglige kontingenter er et ligningsmæssigt fradrag, som i 2010 har en fradragsværdi på ca. 33,5 pct. Som følge af Forårspakken falder fradragsværdien fra 2012 til 2019 til ca. 25,5 pct.

Med Genopretningspakken er der derudover indført et loft på 3.000 kr. årligt for fradrag for kontingenter til fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og andre faglige sammenslutninger. A-kassebidrag og efterlønsbidrag er ikke omfattet af loftet.

Indtil videre er selvstændige erhvervsdrivendes og selskabers fradragsret for indbetalinger til faglige sammenslutninger, som for eksempel landboforeninger eller til en fagforening ikke omfattet af loftet på de 3.000 kr., men det forventes ændret i løbet af efteråret.

Loft over børnefamilieydelsen
Der sker en generel nedsættelse af børne- og ungeydelsen med 5 pct. Nedsættelsen sker gradvist over perioden 2011-2013. Derudover kan den samlede ydelse maksimalt udgøre 35.000 kr., loftet påvirker dermed familier med tre børn eller flere. Loftet på de 35.000 kr. nedsættes gradvist efter to overgangsregler. Endvidere sker der en opdeling af de 7-17 årige i to grupper, til de 7-14 årige udbetales en børneydelse hvert kvartal, mens der til de 15-17 årige betales en ungeydelse, som udbetales hver måned. Beløbet udgør årligt 10.584 kr. for hver gruppe.

af Inge S. Kjeldsen, økonomikonsulent

Landbo-Limfjord - Resenvej 85 - 7800 Skive - Tlf: 96153000 - Fax: 96153001 - Email: 
Her bor vi


Landbo Limfjord
Resenvej 85, 7800 Skive
Telefon: 9615 3000 
mail@landbo-limfjord.dk

Søg medarbejder
Landbonyt
Tilmelding til nyhedsgrupper

Andet

E-mail:
Tilmeld
Afmeld