Forbedring af bundlinjen
Alle tvinges til at have mere fokus på bundlinjen i regnskabet.
Landbo Limfjord er med i den landsdækkende kampagne: Din Bundlinje nu! Vi har prioriteret mælkeproducenter og svineproducenter i første omgang og har sammensat to fagligt stærke teams af henholdsvis en driftsøkonomikonsulent og en kvægkonsulent, en driftsøkonomikonsulent og en svinekonsulent.
Deres opgave er i samråd med den enkelte landmand at finde væsentlige indsatsområder og komme med konkrete anvisninger på, hvad der skal til for at forbedre bundlinjen med mindst 10 x konsulenthonorar med det eksisterende produktionsapparat. Honoraret vil ligge på ca. 10.000 kr.
Nye øjne ser noget andet, derfor er det som udgangspunkt ikke den faste konsulent, men teamet der udfører opgaven, men selvfølgelig udnyttes eksisterende viden, og den sædvanlige konsulent anvendes til detaljer og opfølgning.
Det kan du forvente at få:
- Analyse og udpegning af indsatsområder med beløb
- Besøg på gården
- Udarbejdelse af konkrete faglige anvisninger, hvad der skal til
- Landmanden udvælger indsatsområde og fastlægger indsats og mål for ændringer
- Fastlæggelse af hvornår der følges op og af hvem
Vi vil i den kommende tid tage kontakt til udvalgte landbrug med dette håndgribelige tilbud.
Har du lyst til at høre nærmere eller få en aftale om at få set nærmere på din bundlinje, så kontakt os allerede nu.
kilde: Benny Kirkegaard, direktør
Landbo-Limfjord - Resenvej 85 - 7800 Skive - Tlf: 96153000 - Fax: 96153001 - Email: