Landbokvinder som kulturbærere

Siden anden verdenskrig er der sket en stigende globalisering, større bedriftsstørrelser (og fald i antallet af bedrifter og antallet af mennesker, der er beskæftiget ved landbruget) og stigende specialisering, hvilket har haft stor betydning for landdistrikterne og kulturen i landbruget. Udviklingen har haft stor indflydelse på familielivet på landet og måden at leve på.

I dag er den traditionelle generationsskifte mellem far og søn afløst af generationsskifte mellem landmanden og en ung landmand, der ikke er opvokset på landet, men blot har fattet interesse for landbruget, og uddannet sig til landmand. Selv om der også fortsat sker traditionelle generationsskifte.

Bonderøvens tid er ovre. Vi har ikke længere den landbokultur, som vores forældre, bedsteforældre og oldeforældre var bærere af. I stedet har strukturrevolutionen gjort sit til, at vi i dag bevæger os imod et scenarie, hvor vi har to typer landbrug. De store heltidsbedrifter med den store husdyrproduktion og deltidsbedriften på hobbyniveau. Bedrifterne midt imellem får sværere ved at klare sig og overleve strukturudviklingen.

Landmændene har fortsat lyst til at investere og opretholde en høj, konkurrencedygtig produktion af animalske produkter. Men omverdenen ser lidt anderledes på erhvervet. Økologerne har en lidt større goodwill at trække på i forhold til konventionelle landbrug, men modstanden over for dansk landbrug er blevet større. Selv regeringen lægger fælder for muligheden for driften af landbrug. Uanset om det er en socialdemokratisk eller borgerlig siddende regering.

Det er vigtigt, at omverdenen forstå, at moderne landbrug er moderne virksomheder, der ledes efter moderne virksomhedsprincipper for at overleve og ikke længere som i en film af Morten Kock. Landbruget har brug for omverdens accept og forståelse. Intet landbrug har intentioner om at ødelægge naturen, det er jo trods alt det landbruget lever af. Men omverdens krav stiller større og større krav til effektiv produktion og højere effektivitet og indtjening. Det er vigtigt, at det moderne landbrug får rammevilkår, hvor det fortsat kan udvikle sig. Alle er hæmmet af bureaukratiske regler, selv deltidslandmændene med mindre husdyrhold har det svært. Regler og påbud gør det svært at leve og virke på landet.

Landbokvinden i landdistrikterne

Omstruktureringen af landbruget har også haft stor social dimension og har ændret kvindernes tilknytning til landbruget. Mange landbokvinder er i dag udearbejdende, enten på fuldtid eller deltid, hvor landbokvinden tidligere gik hjemme på gården og hjalp med husførelsen og evt. med gårdens faglige gøremål.

I dag kommer kvinden sjældnere med rødder fra landbruget. Det er kvinder fra andre faggrupper, der tilfældigt møder en landmand, og da man bor på bedriften, bliver de ”smidt” ud i landbrugserhvervet og hvad dermed følger.

Derfor søger mange landbokvinder i dag at etablere deres egen landboidentitet. Mange er splittet imellem livet på landet og evt. jobbet i byen, hvor kvinderne oplever, at deres kolleger ikke umiddelbart forstår deres hverdagsproblemer, som kan opstå på bedriften. De gamle kønsroller ligger stadig mange steder i landdistrikterne, idet landmanden ofte har en længere arbejdsdag end f.eks. en fabriksansat., og man derfor ofte har fordelt rollerne, så kvinden tager sig af de mere huslige opgaver ved siden af udejobbet. En mere traditionel kvindeidentitet.

Landbokvinden i dag er ofte splittet mellem de forskellige kvindeidentiteter og oplever en forskellighed til andre kvinder, der ikke er gift med landmænd på baggrund af deres anderledes vilkår hjemme.

Gennem deltagelse i f.eks. erfa-grupper oplever kvinderne et fællesskab med andre kvinder på landet og dette har været med til, at der er opstået nye typer fællesskaber og grupper i landbokulturen. Erfa-grupperne ses måske bedst som en social bevægelse, hvor man gennem sparring med ligesindede er med til at skabe fællesskab blandt landbrug.

Landbokvinder som kulturbærere

I dag spiller tid med familien og børnene samt mulighed for fritidsaktiviteter en stor rolle for landbokvinden. Dette betyder også at landbokvinderne har en interesse i deres lokalområde og ofte er engageret i organisationslivet på landet.

Når kvindernes værdier er præget af ønsket om flere sociale aktiviteter for familien, kan det være deres respons til den situation, landbolivsformen er i dag. Kvinderne kan derfor ses som vigtige forandringsagenter i forhold til den fælles levemåde, fordi de er med til at sætte nye værdier på dagsordenen.

Landbokvinden kan betragtes som en erhvervsmæssig gruppe, der virker understøttende for landbrugets interesser og bidrage til det lokale fællesskab. Kvinder med forskellig uddannelse, forskellige jobs og bor på forskellige landbrug mødes med ligestillede og konstruerer et fællesskab og dermed etablerer en ny landbokvindeidentitet. Mange har interesse i at arbejde med udviklingen og udformningen af deres lokalområde. Og vil man selv være med til at forme sin landbokvindeidentitet, er man nødt til at være aktiv og være med til at præge mediernes beskrivelse af livet på landet og skabe en konstruktiv dialog.