Log på Kontakt Forside
- sammen vinder vi
Arrangementer
Orienteringsmøde omkring vandplanerne samt de ting, der i nær fremtid vil ske i forhold til vandløbene.
20-06-2012 kl. 09:00 - 12:00
13-06-2012 kl. 19:00 - 22:00
Nu kan du selv udføre det årlige maskintjek på de fleste maskiner, hvis du følger et kursus i vedligeholdelse og betjening af maskiner...
07-06-2012 kl. 09:00 - 16:00
Landbokvinder på "afrikansk" besøg 

Landbokvinder på "afrikansk" besøg

Landboforeningen Limfjord havde inviteret interesserede landbokvinder på tur til Borbjerg Mølle Kro ved Holstebro, og en snes kvinder havde tilmeldt sig arrangementet. De startede aftenen med en god middag, så bunden var lagt, herefter var kvinderne rundt og se kroens omgivelser. Kroen, som er beliggende i rolige og idylliske omgivelser, er fuld af atmosfære og charme. Stedet rummer næsten alt, hvad hjertet kan begære, og har meget at byde på til såvel brønefamilier, brudepar, turister, firmaer og er et helt udflugtsmål i sig selv.

Kvinderne fik set BOMA'en, et 8-kantet pælehus, der ligger i bush lignende natur ved en lille sø i tørvemosen, KUBUKA'erne, der er safaritelte indrettet som hotelværelser. Som én sagde: "Man føler sig næsten som Jane - en del af Tarzans univers." Hvorefter turen gik til den nye naturfitness-bane, hvor man kunne prøve af, om man nu også er så stærk, som man går og tror. Naturfitness-banen er et helt nyt initiativ og skal indvies d. 3. juni, så kvinderne fik lige afprøvet banen inden den store indvielse.

Efter turen rundt blandt næsebjørne, lamaer, æsler og gennem den skønne natur forbi golfbanen og Møllesøen, stod den på kaffe og kringle på kroen. Her fortalte Ester (kroens ejer) om Borbjerg Mølles historie, og om hendes liv, og hendes mange rejser rundt omkring i verdenen (også på motorcykel), især til Sydafrika, og om hendes arbejde indenfor SOS børnebyerne. Ester fortalte bl.a., at hun lige har været til indvielse af den nye SOS børneby Kayonza sammen med Princesse Benedikte i Afrika.

Aftenen sluttede af med et besøg i Møllekælderen og Møllemuseet, hvor man kunne få et indtryk af stemningen og atmosfæren på Møllen i gamle dage. Og til sidst viste tjeneren kvinderne hotellets værelser, der alle er unikke og anderledes. Værelserne er indrettet i de gamle gæstestalde og er indrettet efter kendte steder og personer, som f.eks. HC Andersen, Livingstone, Skagen osv. Meget spændende og fascinerende.

Men kommer du forbi, så kig ind på Borbjerg Mølle Kro. En oplevelse værd - for hele familien. Lanbokvinderne havde i hvert fald en rigtig hyggelig aften.

Landbo-Limfjord - Resenvej 85 - 7800 Skive - Tlf: 96153000 - Fax: 96153001 - Email: 
Her bor vi


Landbo Limfjord
Resenvej 85, 7800 Skive
Telefon: 9615 3000 
mail@landbo-limfjord.dk

Søg medarbejder
Landbonyt
Tilmelding til nyhedsgrupper

Andet

E-mail:
Tilmeld
Afmeld