Hvilke overvejelser bør man gøre sig?
Har længstlevende ægtefælle mulighed for at blive boende i ejendommen, hvis der skal udredes arv til særbørnene?
Hvorledes skal arven fordeles ved længstlevendes død?
Hvordan er det?
Hvis den ene ægtefælle har særbørn ved indgåelse af ægteskabet, har den anden ægtefælle ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo med særbørnene, medmindre særbørnene giver samtykke hertil. (Såfremt særbørnene er umyndige er det Statsforvaltningen, der skal give samtykke).
Ved skifte med førsteafdødes livsarvinger vil længstlevende udtage halvdelen af fællesboet som sin boslod. Den resterende halvdel af fællesboet vil falde i arv efter førsteafdøde.
Længstlevende arver halvdelen af det førsteafdøde efterlader sig, førsteafdødes livsarvinger arver den anden halvdel. (I alt udtager længstlevende således 3/4 af fællesboet). Ved længstlevendes død arver længstlevendes livsarvinger det, der falder i arv efter længstlevende, (dvs. 3/4 af fællesboet).
Da særbørnene alene arver deres forældre, vil arven blive meget ulige fordelt - afhængig af hvem af ægtefællerne der dør først.
Eksempel på ægtefæller med fællesbørn og særbørn:
H og M er gift, H har to særbørn, og M og H har et fællesbarn.
H og M har en positiv nettoformue på 1 mio. kr.
Hvis H dør først:
M udtager 500.000 kr. som sin boslod og 250.000 kr. som arv efter H.
H’s særbørn arver hver 83.333 kr., ligesom fællesbarnet arver 83.333 kr. efter H. Ved M’s død arver fællesbarnet 750.000 kr. Fællesbarnets samlede arv efter H og M svarer således til 10/12 af M og H’s oprindelige fællesbo på 1. mio.kr.
Sidder M derimod i uskiftet bo, vil M ikke tage arv efter H, hvorved særbørnene hver arver 166.666 kr. (1/6 af fællesboet), mens fællesbarnet arver 666.666 kr. (4/6 af fællesboet).
Hvis M dør først:
H udtager 500.000 kr. som sin boslod, og 250.000 kr. som arv efter M. Fællesbarnet arver 250.000 kr. efter M. Ved H’s død arver særbørnene hver 250.000 kr., ligesom fællesbarnet arver 250.000 kr. Fællesbarnets samlede arv efter H og M svarer således til 1/2 af M og H’s oprindelige fællesbo.
Hvis begge ægtefæller kun har særbørn, vil længstlevende udtage halvdelen af fællesboet som sin boslod. Den resterende halvdel af fællesboet vil falde i arv efter førsteafdøde, hvoraf længstlevende arver halvdelen og førsteafdødes særbørn arver den anden halvdel.
Ved længstlevendes død falder alt, hvad længstlevende efterlader sig, i arv til længstlevendes særbørn. Længstlevendes særbørn arver således 3/4 af fællesboet efter H og M.
Hvilke muligheder er der?
Ægtefællerne kan oprette et gensidigt testamente, hvor der testamenteres mest muligt til længstlevende. Ved længstlevendes død fordeles arven efter ægtefællernes fælles ønske f.eks. ligedeling mellem børnene.
Testamentet kan evt. kombineres med en ægtepagt, hvorved særbørnenes arv kan begrænses til et minimum.
Omvendt er der også mulighed for ved testamente og evt. ægtepagt at minimere ægtefællernes arv efter hinanden.
af Gry Bacher Nielsen, ejendomskonsulent cand.jur., Landbo Limfjord
Landbo-Limfjord - Resenvej 85 - 7800 Skive - Tlf: 96153000 - Fax: 96153001 - Email: