Grovfoderbudget
Så er det tiden at få årets høst af grovfoder gjort op og fordelt til køer, goldkøer og kvier.
Lagrene bugner her først i oktober af masser af græsensilage, medens majsen endnu ikke er høstet ret mange steder. Et forsigtigt gæt kunne være et udbytteniveau som sidste år i majsen
Med de nuværende priser på mælk, kød, korn og tilskudsfoder samt det forhold, at specielt 1.slæt græsensilage er meget proteinfattigt, er der kroner at hente ved at få fordelt det høstede grovfoder korrekt sammen med evt. hjemmeavlet korn.
Et konkret eksempel viser, at en kvægbruger med 165 køer kan "tjene" 150 kr. pr. årsko eller ca. 25.000 kr. på årsbasis ved at erstatte 1/3 af 1.slæt græsensilage med en mere proteinrig 3.slæt. I forhold til alene at bruge 1.slæt, spares på indkøb af sojaskrå og bruges mere billigt korn. Samtidig kunne denne 3.slæt anvendes til kvierne som proteinkilde.
I praksis vil det godt nok betyde, at der skal åbnes for en stak ensilage ekstra, men det kunne være et "bidrag" til at minimere en høj aktuel krise på likviditeten.
Så kære kvægbruger – se at få grovfoderet analyseret og målt op, samt udarbejdet foderbudgettet – der er "penge" at hente.
Kontakt kvægbrugskontoret – vi er klar til at rykke ud med ensilagespyd og målebånd samt masser af indspil til din planlægning.
af Holger Riis Jensen, kvægbrugskonsulent Landbo Limfjord
Landbo-Limfjord - Resenvej 85 - 7800 Skive - Tlf: 96153000 - Fax: 96153001 - Email: