Bejdsemidlet Latitude (silthiofam) er fortsat ikke godkendt til anvendelse som bejdsemiddel i Danmark, men importeret hvedeudsæd bejdset med Latitude er fortsat tilladt at så i Danmark.
Angrebsniveauet er forskelligt fra år til år, og er afhængig af forfrugt, så- tidspunkt, jordtype og klimaforhold i løbet af hele vækstsæsonen.
Klimaforhold med høj risiko er:
-
Varmt og fugtig efterår!
-
Mild vinter
-
Varmt og fugtigt forår
-
Varmt og tørt sommer
Andre faktorer som fremmer Gold-fodsyge angrebet, er let jord med stort indhold af organisk stof med høj reaktionstal.
Tidlig såning, kort tid fra pløjning til såning, dårlig græsukrudtskontrol, høj udsædsmængde, samt tendens til manganmangel.
Udbyttetabet varierer fra år til år og er meget afhængig af forfrugten, men fra forsøg og fra praksis kan vi se, at brutto merudbyttet for latitudebejdset vinterhvede ligger fra 2 hkg kerne til 10-20 hkg kerne pr. ha. afhængig af forfrugt og jordtype til hveden.
Merprisen for latitudebejdset hvedeudsæd kan være være ca. 150- 200 kr. pr. tdr. udsæd, dvs. ca. 300 – 400 kr. pr. ha.
Høj risiko forfrugt:
2. års hvede på alle jordtyper og evt. 3. års hvede på let jord, forfrugt vårbyg, vinterbyg og triticale.
Tidlig såning fremmer angreb af goldfodsyge:
Såning før 20. september fremmer angreb af goldfodsyge.
I omsåede vinterhvedemarker med vårbyg vil der også være en større risiko for angreb af goldfodsyge end hvor der fortsat vil være vedvarende hvededyrkning.
af Børge Andersen, planteavlskonsulent Landbo Limfjord
Landbo-Limfjord - Resenvej 85 - 7800 Skive - Tlf: 96153000 - Fax: 96153001 - Email: